Robotter vil lette arbejdspresset

En ting, der for tiden optager mange, der interesserer sig for udviklinger indenfor arbejdsmarkedet, er den rivende udvikling indenfor robotteknologi. Denne side af teknologiens udvikling har længe været i mediernes søgelys på både godt og ondt. Flere og flere virksomheder giver nemlig robotterne masser af opmærksomhed og har en plan om, at det er robotterne, der skal satses på i fremtiden, mens det for andre er en bekymring.

Robotter vil på mange måder være en forbedring til mange virksomheder og gøremål i dagligdagen. Robotternes indtog på arbejdsmarkedet betyder dog også, at de vil frigive noget arbejdskraft. Lige præcis her er der mange, der er uenige om, hvordan dette skal løses.

Eksempler i nyhederne

På Børsens hjemmeside kan du læse et blogindlæg om en programserie på DR1, der hedder Langt fra Borgen. Programmet tager udgangspunkt i en problemstilling, som denne gang er robotter og arbejdsmarkedet, og derudover i to politikere, der hver især går ind for forskellige løsninger på problemet. Derudover får man som seer en masse nuancer, som man ellers også kan få ved at læse nyheder, og det hjælper til at sætte problemet i perspektiv, og at se det fra flere vinkler, uanset hvor man står politisk.

Uffe Elbæk, den ene politiker, der deltager i programmet, er interesseret i at lette arbejdsugen for det enkelte menneske på arbejdsmarkedet. Han er interesseret i at sætte arbejdsugen ned i timer, for således at give arbejderne mere tid og på sigt og reducere stres. På den anden side står Jakob Elleman-Jensen, der mener at ressourcerne skal gå til at få Danmark og virksomhederne til at vækste endnu mere.

Det er klart en ideologisk diskussion, der i bund og grund kommer ned til en smagssag. Det er dog uomtvisteligt, at stres er godt på vej til at blive en folkesygdom, hvis det ikke allerede er det, og problemet tit bliver taget hånd om, når det er for sent. Spørgsmålet er om arbejderne generelt er spændt for hårdt for, selvom vi i Danmark har meget ferie. Der er dog en ny tendens, der er begyndt at tage til, der fokuserer på kortere arbejdsuger. Det kan både munde ud i færre arbejdsdage eller kortere arbejdsdage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *